Du kan ikke læse dig til udvikling...


Det skal integreres og praktiseres


Er du optaget af at finde svar omkring dig selv, livet, og ønske at skabe et liv der stemmer mere overens med DIG?

Måske læser du løs af selvudviklings litteraturen, hører podcasts og følger terapeuter og coaches på de sociale medier, men du har ikke formået reelt at skabe den forandring du søger 🦋

Det kan føles frustrerende og du kan måske blive selvbebrejdende for, hvorfor bliver du ved med at gentage de samme mønstre, som du ved ikke virker for dig?

Det har jeg i hvertfald oplevet selv.

Forstå mig ret, det har været SÅ VÆRDIFULDT for mig, al den viden jeg har fået om menneskets psykologi, krop og ånd. At forstå en masse mekanismer rationelt har været vigtigt og væsentligt - men det kan ikke stå alene, for hvordan får du integreret det i kroppen og hvordan omsætter du det til handling?

Uanset om du vælger at gå terapi vejen eller ej, er det vigtigt at man comitter sig til at skabe bevidsthed omkring sig selv dagligt, så det man opdager i terapien, ikke bare forbliver i terapi rummet, men kan integreres i det levede liv, der hvor udfordringerne opstår.

Hvis du altid er i dine reaktioners vold, og pr. vane responderer med verden, uden reflektion, så kan ingenting forandre sig.

Nogen vil mene at man ikke kan skabe den forandring uden en form for terapi, hvor kroppen heales i kontakt.

Jeg tror på, at du kan vælge at ændre en adfærd, på trods af at dine impulser, fortæller dig noget andet. Det handler netop om at genkende hvad der er på færde, og det kræver øvelse.

Vend opmærksomheden indad og spørg dig selv:

🧐 Hvad mærker jeg lige nu?
🧐 Hvor kender jeg det fra?
🧐 Kan jeg give plads til det?
🧐 Hvad har jeg brug for?

Du kan evt. bruge spørgsmålene i din dagbog.


Ønsker du hjælp til at komme i gang med din proces, eller støtte til den proces du allerede er i gang med, så vil jeg meget gerne med på rejsen.