Tine Tonino Olsgaard

Psykoterapeut, Coach og Mentor


Som Personlig træner, coach, mentor og psykoterapeut har jeg hjulpet hundredvis af mennesker med at skabe større indsigt i sig selv, udvikle sig og nå deres mål, og det samme kan jeg gøre for dig eller din virksomhed.

Jeg er optaget af at komme til roden af det der skaber udfordringer, og finde en løsning der passer til den enkelte.
Derfor er det vigtigt for mig at have en bred værktøjskasse, der indbefatter både coaching, mentoring, samtale terapi, følelsesregulering/rummeproces, mindfulness, formarbejde, psykodrama, drømme, tegne -og skrive terapi.


Med mere end 70 timers egen terapi bag mig, 60 timers supervision samt egen praksis i form af meditation, dagbogs skrivning, yoga, m.m. har jeg selv gået en vej, som er baseret på erfaring fra min egen proces og mit eget liv.
Den proces er stadig i gang, og den stopper aldrig.

Det er vigtigt for mig, ikke bare som terapeut, men som menneske, at være vågen og nærværende med sig selv, og det kan man kun hvis man kontinuerligt kigger indad, og får hjælp af andre i sin egen proces.

Den erfaring jeg har fået, ved selv at sidde i klientstolen gør ikke, at jeg ved præcis hvordan alle menneske har det. Tværtimod har det givet mig en ydmyghed i, at alle mennesker er forskellige, og skal mødes hvor DE er.


Jeg vil meget gerne med på din rejse, og holde lygten for dig, når vi går under overfladen, for at finde ud af, hvad der giver dig udfordringer i livet, så du kan få et liv i større trivsel og balance med dig selv og dine relationer.



Personligt


I 2021 flyttede jeg til Fakse Ladeplads med min kæreste og vores hund, efter at have boet i København i 6 år.


Jeg er glad for naturen, at være ude og dyrke min have, især blomster. Jeg kan lide at være kreativ og har en passion for indretning og æstetik.


Dans, styrketræning, yoga og andet bevægelse gør jeg nogle gange ugentligt. Jeg er drevet af at det skal være sjovt og give velvære, samt at min krop skal føles "fri" at bo i. 


Med en passion for selvudvikling, psykologi, adfærd og spiritualitet, læser jeg en del, mediterer, og deltager regelmæssigt i workshops og selvudviklings grupper. Jeg har en daglig dagbogs praksis og går selv i terapi hver 3. uge. 

Vi støtter et sikkert Internet - Sikker browsing med SSL
Vi støtter behandler-Guiden

Jeg støtter:

csr badge logo