Vækst og trivsel igennem kreative workshops

Uanset om du er en virksomhed, der ønsker at investere i dine medarbejderes trivsel og udvikling, eller en coach der arbejder med holistisk sundhed og ønsker et samarbejde med en anden fagproffessionel, så du kan hjælpe dine klienter endnu bedre, tilbyder jeg skræddersyede kreative workshops.


De workshops jeg faciliterer, har til formål at hjælpe dine medarbejdere eller klienter med at udforske deres indre verden, og blive klogere på, hvad der skaber udfordringer for dem. 


En større bevidsthed omkring sig selv, er første skridt mod at kunne tage ansvar for sig selv. For når vi tager os af alt det, der forhindrer os i at gøre det vi gerne vil, kan vi være tro mod os selv og finde vores ressoucer.


Det giver mennesker der trives bedre, er mindre stressede, angste, og depressive og dermed også mindre syge. Mennesker der trives og er i kontakt med sig selv, har overskudet til at hjælpe andre, finde på nye idéer, takle udfordringer samt større engagement og motivation for sit arbejde, og bliver derfor længere tid i deres job. 


Hvordan gør jeg det?


Jeg står i hvertfald ikke og holder et foredrag om stress på 2 timer, som i sikkert allerede har afprøvet.


Reel forandring sker igennem kroppen, det er ikke en mental proces.

Lidt ligesom når man skal lære at cykle - det lærer man ikke af at høre nogen tale om hvordan man gør det, men ved selv at prøve det af. 


Derfor bruger jeg forskellige øvelser og kreative redskaber i form af skrivning, tegning, mindfulness-øvelser, dans m.m.


Dine medarbejdere eller klienter sætter sig selv i spil, i en tryg og støttende atmosfære som vi sammen skaber, hvor det er tilladt at sige fra. Gruppeprocessen styrker både fællesskabet som individet.


Jeg skræddersyer mine workshops sammen med dig, så det passer til det tema du kunne tænke dig at have fokus på. Det kunne være: Stress, konfliktløsning, præstationsangst, (personligt) lederskab, sundhed, personlig vækst m.m. 


Ring eller skriv til mig og fortæl lidt om hvad I kunne tænke jer, så kommer jeg med et forslag.